Om Bolerosaft
Er du i tvivl om, hvad Bolerosaft er, og hvad det kan gøre for dig? Så forklarer vi det for dig her.
Konceptet for Bolerosaft er helt enkelt fortalt smagsgivende pulver, som skal opblandes i vand. Det er sukkerfri saftevand, som smager fuldstændig forrygende. Og så er det virkelig nemt at have med sig overalt.
Bolerosaft indeholder naturlige smagsstoffer, der stammer fra udtræk fra forskellige lækre frugter, grøntsager og blomster. Det er herefter sødet med sødestoffer, der ikke påvirker blodsukkeret, hvorfor det er ideelt til både diabetikere og Gastric Bypass-patienter. Udover at være sukkerfri er Bolerosaft også vegansk, glutenfri og laktosefri og så er Bolerosaft IKKE frysetørret.
Pulveret fås i flere forskellige størrelser:
- Bolerosticks – der passer til 0,5 liter vand,
- Classic poser – der passer til 1,5-2 liter vand.
- Big Bags – hvor du selv kan dosere mængden.
- Energy – der passer til 0,5 liter.
Hos Bolerosaft har vi mere end 75 forskellige smagsvarianter, der alle indeholder C-vitaminer.
Derudover indeholder vores Multivitamin-variant også både A-vitaminer og E-vitaminer. Vi har også en Isotonisk drik, Sport Orange, der indeholder salte, som mindsker dehydrering. Vores energidrik, Energy, indeholder bl.a. koffein, tauriner samt B6-vitaminer og B12-vitaminer. Sidstnævnte har samme effekt som velkendte energidrikke, den er bare uden sukker og kan bruges som en pre-workout drik. Den anbefales ikke til børn, gravide og ammende.
Bolerosaft kan bla. også blandes i Danskvand eller vand fra SodaStream. Vi anbefaler dog at man blander pulveret forsigtigt i vand med brus, da det af og til kan bruse over hvis det hældes for hurtigt i. Man kan også starte med at blande pulveret i en lille smule vand, så pulveret er opløst lidt inden man hælder det i vand med brus.
Sødemidlerne i Bolerosaft
Stevia (E960)
Stevia er det nyeste af de intense sødemidler. Kemisk set er det ekstraktet fra steviaplanten, der er oprenset for de aktive komponenter, navnlig det særligt søde rebaudioside A og andre såkaldte steviolglykosider.
Eftersom stevia har været brugt i Sydamerika i århundreder, er der ikke noget patent, og dermed ingen firmaer, der har kæmpet helt så hårdt for at bevise sikkerhedsprofilen. Det er der så heldigvis andre, der har gjort, og det lader til, at stevia ikke alene er ufarligt, men også har en række positive effekter på f.eks. blodtryk og blodsukker.
Selvom steviol glykosiderne ikke kan optages af os mennesker, lader tarmbakterier til at kunne omdanne det. De klipper glykosidet af, og det tilbageværende steviol blev mistænkt for at give genskader, selvom det har været meget svært at vise i dyr (eller for den sags skyld i mennesker). Igen kan man argumentere for, at manglen på bekymrende sikkerhedsstudier skyldes den generelle mangel på studier. Overordnet virker stevia til at være det mindst mistænkelige sødemiddel på markedet pt.
Da det smager en kende lakrids-agtigt – måske ligefrem bittert – alene, kan det med fordel kombineres med andre sødemidler eller sukker.
Acesulfam kalium (E950)
Acesulfam kalium (også kendt som acesulfam K eller ace K) er et kunstigt sødemiddel, der undertiden omtales i Europa som E950. Det er omkring 200 gange sødere end sukker og bruges til at give mad og drikke en sød smag uden at tilføje kalorier (2). Det virker ved at stimulere søde smagsreceptorer på tungen, så du kan nyde smag af sødme uden at forbruge sukker. Acesulfam K findes sædvanligvis i en blanding med andre sødestoffer, såsom aspartam og sucralose. Disse blandes ofte sammen for at dække den bitter eftersmag, der forårsages, når sødemidler anvendes alene.
Det er interessant, at acesulfam K ikke brydes ned eller opbevares i kroppen. I stedet er det absorberet i dit system og derefter passeret uændret i din urin.
Bundlinie: Acesulfam kalium er et kunstigt sødemiddel, der er 200 gange sødere end sukker. Det kaldes også acesulfam K eller ace K.
Sucralose (E955)
Sucralose, (2. led -ose), sødestof med behagelig og ren sød smag; søder 650 gange mere end sukker og tåler bagning og anden opvarmning. Sucralose er en kloreret sukkerart, triklorogalactosucrose, og denne type forbindelser findes ikke i naturen. Sucralose har derfor, siden dets opdagelse i 1976, været underkastet meget grundige toksikologiske undersøgelser forud for dets godkendelse som tilsætningsstof til bl.a. bagværk og drikkevarer først i Nordamerika og Australien og fra 2004 også i EU som E955.
Sucralose, et bordsukkermolekyle med en række klor-atomer på, er et nyere stof end aspartam; det blev først godkendt i EU i 2004. Der er også meget mindre forskning på sucralose, men det eksisterende viser overordnet, at det er et temmelig sikkert stof, i hvert fald hvis du spørger producenten selv. For det er også dem, der har lavet de fleste af studierne på sucralose. Man kan på den anden side spørge, hvem der ellers skulle lave dem, og i modsætning til aspartam er der ikke umiddelbart særlig meget evidens, der peger på, at indtag af sucralose skulle volde problemer hos mennesker.
Der er dog et par patienthistorier om hovedpine samt et rotteforsøg, der ved normale doser viste en grundig forstyrrelse af de gavnlige tarmbakterier og ændrede aktiviteten af gener, der normalt hænger sammen med metabolisme af medicin . Man kan argumentere for, at manglen på negative resultater kommer af den generelle mangel på studier, men det er vist at tage forsigtighedsprincippet lidt for seriøst. Det er heller ikke umuligt, at de korte giftighedsstudier, der foreløbig er lavet, ikke korrekt afspejler et kronisk indtag livet igennem. Dette er dog også blot spekulationer.